Evnen til at reflektere og eksperimentere - og brændstof til at skubbe på udviklingen

Blogpost by:
Lene Dammand Lund
Date

In English below // 

Rigtig hjertelig velkommen til alle, der i dag er med til at fejre sommerens kandidater fra Det Kongelige Akademi – det er dejligt, at I er mødt så talstærkt frem! 

Og kæmpe tillykke til jer som nu kan kalde sig hhv. cand.arch., cand.des. og cand.scient.cons. 

Det er et vigtigt og væsentligt uddannelsesskridt, I har taget, men nok ikke det sidste. Statistisk set har I jo et liv, der strækker sig frem til 2090 og vurderingen fra en nylig pensionskommission, nedsat af regeringen, er at I forventes at gå på pension som 77-årige: Og det er der vel, rundt regnet, 50 år til for de fleste af jer. 

Projekter med håb, vilje og kritik
Det liv, I har foran jer, har vidunderlige muligheder. Men hver generation har også sin rolle at spille i forhold til at skubbe til udviklingen. Det er tydeligvis gået op for jer, at der er substantielle udfordringer forude. Udfordringer, som der skal gøre noget ved – men som også – hvis de gribes rigtigt an – faktisk kan ende med at højne livskvaliteten. Præcis dét, synes jeg jeres projekter viser vejen for. De er fulde af håb, vilje og kritik – de emmer af lyst til at komme helt ind i materien - til poesien - og er også ude i politiske og værdibårne betragtninger. 

Der er mange diskussioner for tiden om jeres uddannelser, og særlig designuddannelsen har været i søgelyset. Jeg håber, de mange engagerede kritikere kommer ud og ser afgangsudstillingen, som vi åbner lige om lidt – min erfaring er, at når man står over for jer og jeres projekter, så er det indlysende for enhver, hvilken kæmpe værdi, I bidrager med.

Ubalancer kræver handling
Lad mig sætte lidt flere ord på de substantielle udfordringer, mange af jer adresserer på forskellig vis i projekterne. 

I 2021 havde vi her på Det Kongelige Akademi en visionsproces, hvor vi byggede scenarier for 2050. 2050 virkede langt væk, men i forhold til jeres forventede levealder er det jo så kun knapt halvvejs. 

Vi endte med at formulere en vision, i hvilken der står, at vi ønsker at spille en central rolle i at genoprette ubalancer – ubalancer, der vedrører klima, forurening, migration, teknologi, diversitet, osv. Der er mange ubalancer at tage fat på – FN’s verdensmål, som vi har arbejdet med i mange år, omfavner de fleste og er at genfinde i jeres projekter. Det er fantastisk at se, hvordan forbrug, tøj, møbler, osv. ikke længere behøver være synonymt med ødelæggelse af naturen, hvordan nye planlægningsprojekter kan forbedre biodiversitet, osv. 

Jeg kunne have lyst til at fortælle om hvert eneste projekt – det fortjener de – men det rækker tiden desværre ikke til i dag. Jeg kan heller ikke her, med få ord, beskrive den skaberkraft og den skønhed, der udfolder sig på udstillingen. Den håber jeg, I kommer med hen og oplever selv – det er en stor og god oplevelse.

Evnen til at reflektere og eksperimentere
I stedet vil jeg, inden vi skal høre studentertalerne og I får jeres diplom, sige noget om, hvad de fine titler også dækker over. Noget af det, som måske ikke kommer så tydeligt frem på udstillingen. Projekterne på udstillingen viser jeres evne til at reflektere, eksperimentere og komme med konkrete løsninger. Bag det ligger en motor, der er mindre synlig og som vi ikke så ofte sætter ord på.

Dén motor er brændstoffet til den udvikling, som I kommer til at fortsætte i de 50+ år, jeg talte om før. Og den motor rummer nogle grundstoffer, som verden har brug for.

Jeg starter lige med at tage et ordentligt skridt bagud, inden jeg kommer nærmere ind på, hvad disse grundstoffer består af, for i fortiden finder vi en del af forklaringen på, hvorfor disse grundstoffer er så vigtige for fremtiden.

Jorden er 4,5 milliarder år gammel. Lad os omskrive det til 45 år, så det er til at forstå. Man estimerer, at der har været liv i 3,8 mia. år. Lad os så kalde det 38 år. Homo sapiens har været her ca. 200.000 år. Det svarer til, at vi har været her i 2 dage ud af de 38 år.

I hvad der svarer til et splitsekund i denne tidsregning, har menneskeheden gjort store, kulturelle, teknologiske og sociale fremskridt. Det ér fantastisk, hvad vi har opnået! Et enkelt, men sigende eksempel er opfindelsen af køleskabet omkring forrige århundredeskifte. Det frisatte husmoderen og højnede hygiejnen, men vi ved også nu, at det medvirkede til at nedbryde ozonlaget.

Køleskabet eksemplificerer en ubalance mellem forbrug, teknologi, natur og forretningsmodeller. Det er det dårlige eksempel på det, jeres projekter nu gør meget bedre. Ved fælles politisk indsats fik vi nogenlunde afhjulpet lige køleskabskatastrofen, men mange andre er kommet til senere.

Vi må genopfinde den holistiske tankegang
I den tidsregning, jeg lige har introduceret, er det altså også kun et splitsekund siden, det gik galt. Skaden er stor, men hvis vi kigger os omkring og lærer af naturen og de andre arter og af vores egen historie, så er der lys forude. Vi kan godt genfinde de balancer, der skal til! Vi var der for et splitsekund siden!

En af de ting, vi kunne engang – og indrømmet: Da var verden mindre kompleks – men det var at være bevidste om det samlede økosystem, vi var en del af. Den holistiske måde at tænke og arbejde på er vi nødt til at genopfinde – i en ny og mere kompleks udgave.

Det kræver for det første samarbejde på tværs af de siloer, vi mennesker har fået opbygget. I kommer til at arbejde på tværs af discipliner i langt højere grad end generationerne før jer.

Ind med tværfagligheden og samhørigheden med naturen
Vi kommer til at gentænke den specialisering, der blev født med universiteterne for knap 1000 år siden, og som siden, ikke mindst med industrialiseringen, er blevet langt mere udtalt. Det sker allerede uden for uddannelsesinstitutionernes mure – for praktiske problemer er ligeglade med discipliner. Og I er et skridt foran her. Blandt andet fordi jeres uddannelser ér meget praksisnære, så er I allerede en form for entreprenører, der sampler viden fra andre discipliner og lægger det ind i arbejdet med jeres egen. Det kommer til at kræve en indsats af jer at arbejde tværdisciplinært. Discipliner har ikke bare forskellig viden, men også forskellige arbejdsmetoder. Men I er godt på vej!

For det andet skal vi lære at forstå alle elementer i økosystemer, naturen og andre arter - og ikke kun de menneskelige. Til det har vi brug for en helt anden form for empati end den, vi mestrer i dag. Vi skal kunne fornemme den form for bevidsthed planter og dyr har. Når vi skal genoprette balancerne mellem kloden og dens liv i enhver form, så rokker det også ved, hvem og hvad vi skal føle noget for. Hvis vi skal forstå den synergi, vi har med de planter, og som er forudsætningen for, at vi kan trække vejret, så er det ikke kun en intellektuel øvelse. Vi skal genlære at føle samhørighed med dem.

Empati og diversitet er vigtigt brændstof
Arkitekter og designere kan noget særligt, når det handler om empati, evnen til at genkende og forstå folks følelser. Det kommer bl.a. af arbejdet med den kunstneriske forslagsstillelse, men I er også som generation langt mere åbne om jeres følelser, end min generation var det.

Jeg trækker lidt på smilebåndet når de unge i min familie siger ”Jeg føler, der er krig i Afrika”, for det ville jeg nok betragte som noget faktuelt, men jeg har omvendt meget stor respekt, for den kontakt I har med den side af jer selv. Også her har I noget meget nyttigt med i bagagen, når det handler om at genoprette balancer!

Det sidste aspekt jeg vil nævne af det brændstof, I har med jer, handler om diversitet. En meget vigtig kvalitet, når det handler om økosystemers balance.

Som generation har I medvirket til at sætte større fokus på diversitet, som jo ikke bare handler om, at alle skal have lige chancer, men også om, at vi skal behandle alle ens. Det er nemmere sagt end gjort. Der er masser af traditioner og systemfejl i den universelle tilgang til lighed og diversitet, som min generation er opdraget med. Mange af de produkter, I har arbejdet med, adresserer ønsket om, at det skal være muligt for alle ikke at blive sat i en bås, man ikke ønsker at være i – at blive mødt som den, man ønsker at være. Diversitet styrker systemer, fordi det betyder, man kan trække på forskellige styrker og svagheder alt efter, hvordan systemet udvikler sig. Monokultur er en sårbar kultur. Igen har I her et brændstof, der peger i den rigtige retning.

Som I nok kan høre, så er jeg optimist – det er jeg, fordi jeg er så privilegeret at arbejde med jer!

Ikke en diplomtale uden et Churchill-citat. Det kommer her:

True genious resides in the capacity for evaluation of uncertain, hazardous and conflicting information.” l - I må være genier, for I besidder disse evner nu.

Tak for nu til jer, for alt det, I har givet os mens I var her, og tak til jeres dygtige undervisere. Vi ses igen til efter- og videreuddannelse og måske som kollegaer.

 

.
.

Graduation Speech 2022

Dear everyone,

We are here today to celebrate this summer’s graduates of the Royal Danish Academy, and it is wonderful that so many of you could attend. 

My heartfelt congratulations go to all of you who can now grace your CVs with a master’s degree in architecture, design or conservation.

This marks an important, significant step in your education, but it is unlikely to be your last.

Statistically, you will live until 2090 and, according to the assessment of a pension commission recently appointed by the government, you are expected to retire at the age of 77.

In my estimation, this will be roughly fifty years from now for most of you. 

Projects offering hope, determination and criticism
Your life ahead is brimming with wonderful opportunities.

But each generation also has its own part to play in influencing future developments and trends. You are obviously aware of the substantial challenges that lie ahead. Challenges that must be addressed but which, if dealt with properly, can actually end up improving your quality of life. This is precisely what I believe your projects are paving the way towards. They are filled with hope, intention and criticism; they radiate a passion for getting to the heart of the matter – to the poetry – while grappling with political and values-based issues at the same time.

Your study programmes are currently subject to many discussions, and the design programme has particularly been in the limelight. I hope that the host of impassioned critics come out to see the graduation exhibition that we will be opening shortly. When standing face to face with you and your projects, it is my experience that the enormous value you contribute becomes obvious to everyone. 

Imbalances require action
Please allow me to say a few more words describing the substantial challenges many of you address in different ways through your projects. 

We conducted a visions process in 2021 at the Royal Danish Academy, which involved designing scenarios for 2050. Although 2050 seems far away, it is only half-way in terms of your life expectancies. 

We ultimately articulated a vision stating that we want to play a key part in correcting the imbalances in relation to our climate, pollution, migration, technology, diversity, etc. There are many imbalances to grapple with: the UN Sustainable Development Goals we have been working towards for years embrace most of them and are reflected in your projects. It’s marvellous to see how consumption, clothing, furniture, etc., no longer have to involve the destruction of nature, and how new planning projects can improve biodiversity, etc. It’s tempting to describe every single project, because each one deserves special mention, but unfortunately there is not enough time for this today. It would also be difficult for me to briefly describe the creative force and beauty that is manifested through the exhibition. I hope that all of you will come with me to experience this for yourselves – it is a profound, rewarding experience.

The ability to reflect and experiment
But before we listen to the graduates’ speeches and before you receive your diplomas, I would like to say a few words about what your impressive degrees and title also signify, but which may not be explicitly expressed through the exhibition. The exhibition projects demonstrate your ability to reflect, experiment and provide tangible solutions. They are underpinned by a driving force that is less discernible and not often put into words.

This force fuels the trends and developments that you will be continuing over the next fifty years I spoke of before.  And the force is powered by some of the basic elements the world needs.

I would like to start by taking a big step backwards before detailing the composition of these elements. Because the reason they are so important for the future is partly explained by looking at history.

The Earth is 4.5 billion years old. Let’s rewrite this to 45 years, so we can wrap our heads around it. It is estimated that life has existed on the planet for 3.8 billion years, which we’ll call 38 years. We homo sapiens have been here for roughly 200,000 years. That equates to two days out of the 38 years.

In what corresponds to a split second of this chronology, the human race has made enormous cultural, technological and social advances. What we have achieved is brilliant! A single, but telling example is the invention of the refrigerator roughly 120 years ago. It made everyday life easier and was more hygienic, but we also found out that it was made possible by a substance that was destroying the ozone layer.

The refrigerator exemplifies the imbalance between consumption, technology, nature and business models. But it also exemplifies an imbalance that your projects help correct on a large scale. Through a joint political effort at the time, we averted a refrigerator-based catastrophe, but many other potential disasters have emerged since then.

We must reinvent the holistic mindset
In the chronological model I just introduced, it was also just a split second ago that things started to go wrong. The damage is great, but if we look around and learn from nature, other species and our own history, there is light at the end of the tunnel. It is possible for us to restore the balances that we depend on! They still existed only a split second ago!

One of the things we used to possess – and admittedly when the world was less complex – was our awareness of the overall ecosystem in which we live. We must rediscover this holistic approach to thinking and working – in a new, more complex version.

First of all, this will require us to cooperate across the silos we humans have erected. You will be working across disciplines to a far greater extent than previous generations have.

Interdisciplinarity and cohesion with nature
We will have to re-imagine the specialisation that was inherent when universities were founded almost a thousand years ago, and which has become far more pronounced today, especially due to the industrial revolution. This re-imagining is already occurring outside the walls of educational institutions, because practical problems don’t care about silos and disciplines. And you are one step ahead in this respect. One reason is because your study programmes are so intertwined with practice that you are already entrepreneurs of sorts, gathering knowledge from other disciplines and infusing your work with this. And you will have to make a deliberate effort to take this interdisciplinary approach. It is not only the knowledge within the disciplines that is different; the modus operandi are different, too. But you are well on your way!

Secondly, we must learn to understand all the elements of our ecosystems, of nature and of other species – not only the ones that apply to us humans. To accomplish this requires a completely different kind of empathy than we excel in today. We must be able to sense the type of consciousness innately possessed by plants and animals. Correcting the balances between our planet and all its life forms will also alter who and what we must be sensitive to. And understanding the synergy we have with plants – which is a prerequisite for the air we breathe – is more than just an intellectual exercise. We must re-learn and re-establish our sense of solidarity with them.

Empathy and diversity are important fuels
Architects and designers are particularly capable of something special when it comes to empathy: having the ability to recognise and understand human emotions. This is the result of being involved with artistic propositions, but, as a generation, you are also far more open about your feelings than my generation was.

I smile a little when young people in my family say, “I feel that there is a war in Africa”, because I would probably regard this as something factual, but, on the other hand, I deeply respect how in touch you are with this part of yourselves.

This, too, is a useful tool to have with you when balances need to be restored!

The final aspect of the force you possess deals with diversity. This is a crucial quality when it involves the balancing of ecosystems.

As a generation, you have helped intensify the focus on diversity, which is about more than everyone deserving an equal opportunity, but also that we must treat everyone equally, which is easier said than done. There are many traditions and a lot of systemic errors in the universal approach to equality and diversity that my generation grew up with. Many of the products you have been working on address the wish to make it possible for all of us not to be pigeon-holed inappropriately, but to be accepted as who we want to be. Diversity strengthens systems, because it enables us to draw on different strengths and weaknesses, depending on how the system develops. Monoculture is inherently vulnerable. Here, too, you have an impetus that will propel us in the right direction.

As you may have noticed, I am optimistic, and the reason I am is because I feel privileged to have worked with you!

No graduation speech would be complete without a quotation from Sir Winston Churchill:

“True genius resides in the capacity for evaluation of uncertain, hazardous and conflicting information.” l. You must be geniuses, because you now possess these abilities.

I wish to express my gratitude, both to you for everything you have given us while you have been here and to your excellent teachers.

We hope to see you again when you seek supplementary and advanced education, and perhaps even as colleagues.

Go to blog overview