Læringsmål

Master i Design er for dig, der ønsker ny viden inden for designfeltet og en opkvalificering af din faglighed og kompetencer på kandidatniveau.

Hvor designerens rolle tidligere var koncentreret omkring formgivning og problemløsning, indgår design i dag også i tværfaglige og strategiske processer, hvilket stiller større krav til designerens kompetencer. Designere skal i dag ofte også kunne agere som designmanager, projektleder, konsulent, procesfacilitator eller forandringsagent. Uddannelsen øger dine kompetencer til bedre at kunne agere i forhold til designprofessionens nye udfordringer og potentialer.

Med en Master i Design bliver du rustet til at:

  • forstå og anvende et bredt repertoire af metoder og teorier til planlægning og styring af designprocesser
  • at placere, analysere og løse designopgaver i forhold til aktuelle samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle sammenhænge 
  • at identificere designproblemstillinger og dokumentere processer og løsninger
  • at agere i komplekse udviklingssammenhænge med en øget faglig indsigt
  • at argumentere for metodiske og faglige valg på et kvalificeret mundtligt og skriftligt niveau 
  • at reflektere over egen praksis ud fra forskellige designrelaterede perspektiver